Vild gulerod – Daucus carota

Beskrivelse

Vild gulerod er en smuk ca. 80 cm høj skærmblomst. Danner meget store – op til 15 cm i diameter – hvide skærme der har lethed og ynde. Ligner lidt et gennemsigtig brudeslør med en lille rød plet i midten af skærmen. Står ofte flere sammen og vejer majestætisk i vinden. Når vild gulerod danner frø, trækker skærmen sig sammen som en lille knyttet hånd. Om efteråret står vild gulerods frøstande som de små knyttede hænder og rækker op.

Vild gulerod er to-årig og kan sås hele året: Sås den i vinterhalvåret, vil frøene først spire det efterfølgende år. Sås den i foråret eller forsommeren frem til ca. medio juli, vil planten blomstre den efterfølgende sommer. Den er god til at selvså sig selv, så vælg et blivende sted til vild gulerod, hvor den kan stå i fred.

Blomstrer juli til september, hvor de lukkede, visne frøskærme dannes. Er almindelig langs grøfter og vejkanter samt overdrev.

Vild gulerod er i familie med den dyrkede, orange gulerod. Den er faktisk den oprindelige gulerod hvorfra den dyrkede er fremavlet. Den vilde gulerod har som den dyrkede gulerod en pælerod i gul-hvide nuancer. Den er langt mere sej og trævlet end den dyrkede.

Men nulrer man bladene på vild gulerod, lugter den helt rigtigt af gulerod. Vild gulerod er i princippet spiselig, hvis man ynder tørre trævlede rødder med en gennemtrængende gulerodssmag. Førsteårs vilde gulerødder kan dog spises, men 2-års rødder er langt mere trævlede. Der er dog stor forvekslingsfare, da meget giftige planter som skarntyde og vild pastinak ligner den vilde gulerod.

Vild gulerod er ikke kræsen med voksested. Den trives både på tør og mager jord samt på et mere næringsrigt voksested. Dog skal der helt være fuld eller delvis sol.

Vild gulerod er en gammel kulturplanter og kan spores helt tilbage til jernaldergrave. Den orange kultiverede variant kan derimod kun spores tilbage til 1600-tallet, hvor den blev indført af hollandske bønder.

Vild gulerod og insekter
Som insekt og bi-plante er vild gulerod uden tvivl fantastisk. Både de større bier og svirrefluer flokkes om blomsterne, der har stort nektar- og pollenindhold.