Rejnfan – Tanacetum vulgare

20,00 DKK

Rejnfan er en flerårig, krydret duftende urt, der bliver 50-120 cm høj og ynder solåbne voksesteder i det åbne land.

Rejnfan danner nye, tætte bestande ved hjælp af sine kraftige, grenede jordstængler, som kan fortrænge andre planter. Kan udsås hele året, men bedst om efteråret, hvor den danner bladrosetter, som overvintrer

Rejnfan er almindelig i det meste af Danmark og er en flerårig, krydret duftende urt, der vokser på strandvolde, langs vejkanter og ved tidligere bebyggelsesområder. Den bliver 50-120 cm høj og ynder solåbne voksesteder i det åbne land.

Stænglen er rødbrun, stribet og ugrenet. Bladene er fjerformede med savtakkede afsnit. Den danner karakteristiske blomsterkurve, som er samlet i en tæt, flad halvskærmformet stand. Kurvene er 5-10 mm brede, gulblomstrede og knapformede. Blomstrer juli til september.
Rejnfan danner nye, tætte bestande ved hjælp af sine kraftige, grenede jordstængler, som kan fortrænge andre planter. Kan udsås hele året, men bedst om efteråret, hvor den danner bladrosetter, som overvintrer.

På latin hedder Rejnfan ”Tanacetum vulgare”, og i gamle lægebøger hedder den ”Herba immotalis” hvilket betyder ”den udødelige urt”. Det henviser sandsynligvis til, at man har brugt den let giftige plante til at smøre døde personer ind i, for at undgå de blev fortæret af maddiker og andet utøj.
På dansk hedder planten ”Rejnfan” – det kommer til gengæld af det tyske ord “rainfarn”. “Rain” betyder markskel og “farn” betyder bregne. Altså henviser navnet til en “bregne der vokser i markskel”. I daglig tale er rejnfan nogle steder blevet til det mere, på dansk, mundrette “regnfang”, hvilket sikkert er en sproglig fejl. Men det lyder da mere som en sammentrækning af nogle ord vi kender; og for at gøre navneforvirringen total kaldes planten også for “guldknap” eller “knapblomst” – fordi de gule blomster i høj grad ligner en lille knap.

Som lægeplante er rejnfan blevet brugt til mange forskellige ting. Blandt andet forskellige former for smertebehandling. Det mest kendte, den er blevet brugt til, er dog behandling af indvoldsorm, både i mennesker i middelalderen, men specielt også i husdyr. Den skulle også være god mod lus og lopper, så derfor har man blandet den i sengehalm. I hønsegården har man hængt en buket op under taget i hønsehuset mod mider. Virkningen er måske ikke så sikker, men duften er behagelig.

I dag bruges rejnfan til kryddersnaps og biavlere bruger planten i rødpuster, men mest af alt bruges rejnfan i dag til plantefarvning. Den giver en fin sart gulgrøn farve.

Som insektplante tiltrækker rejnfan især bier og svirrefluer i stort omfang og er en vigtig plante som giver insektmad til helt hen i oktober.

 

Vægt 8 g