Lancetbladet vejbred – Plantago lanceolata
20,00 kr.
Lancetbladet Vejbred spreder sig ivrigt og er en flerårig grøn urt, der har lange, silketynde, bladløse stængler på 10-40 cm med korte, nærmest kogleagtige hoveder der bærer frø. Rundt om disse er en krans af lange, lancetformede lysegrønne blade, som er spiselige.
Bladene er rige på A- og E-vitaminer og Jern og smager godt i friske salater, men kan også koges eller steges i tærter, gryderetter eller urtefrikadeller.
Selv om planten er vindbestøvet har den stor betydning for små insekter som skjulested især om vinteren, da planten overvintrer med grønne bladrosetter.
Beskrivelse
Lancet er fra gammelt fransk og betyder ‘lille lanse’. Lancetformen er en aflang oval med spidse ender. Vejbred er en virkeligt succesrig plante, som har bredt sig til næsten hele verden. Den spreder sine frø med vinden, og de sætter sig nemt på sko og fødder, hvilket formentligt har givet den sit navn. Den menes at være den første plante der kom til Amerika med europæiske kolonister, og indfødte amerikanere kalder den stadig ‘den hvide mands fod’.
Lancetbladet Vejbred, Plantago Lanceolata er den mest almindelige af de vejbred der kan findes i Danmark (der er ni, men de mest almindelige er Lancetbladet, Strand-Vejbred og Glat Vejbred).
Lancetbladet Vejbred spreder sig ivrigt og er en flerårig grøn urt, der har lange, silketynde, bladløse stængler på 10-40 cm med korte, nærmest kogleagtige hoveder der bærer frø. Rundt om disse er en krans af lange, lancetformede lysegrønne blade, som er spiselige.
Bladene er rige på A- og E-vitaminer og Jern og smager godt i friske salater, men kan også koges eller steges i tærter, gryderetter eller urtefrikadeller.
Lancetbladet vejbred har en lang forhistorie som medicinplante og har nok været en af de mest anvendte planter indenfor naturmedicinen. Vejbred menes at indeholde antimikrobielle, antibakterielle og anti-hævelses-stoffer, og har derfor været anvendt til sårheling og til brandsår. Den indgår i “Valplads-salven” fra de islandske sagaer, hvor man har anvendt vejbred og røllike blandet med fedt som salve mod betændte og koldbrændte sår. Og i middelalderens munkemedicin har vejbred spillet en stor rolle som f.eks. opkog og the mod diarré og ledsmerter, træthed og gener ved sukkersyge.
Vejbred har også været brugt til andet end medicin. Vejbred blev før i tiden dyrket og solgt på markeder. Særligt i marsken og op langs den jyske vestkyst har bladene været en yndet spise i 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet på samme måde som syre-planten.
Frøstandene er vigtig vintermad for vilde fugle og blev tidligere brugt som foder til kanariefugle. Selv om planten er vindbestøvet har den stor betydning for små insekter som skjulested især om vinteren, da planten overvintrer med grønne bladrosetter.
Yderligere information
Vægt | 8 g |
---|