Kvan – Angelica archangelica

20,00 DKK

Kvan er en toårig plante i skærmplantefamilien. Den danner det første år blot en bladplante – stor, grøn og frodig bliver den. Andet år skyder den i juni-juli en ca. 150 cm høj stængel med en kuglerund skærm med små gul-grønne blomster.

Kvanfrø er kuldespirende, så de udsås bedst om efteråret. Dog kan man få kvan til at spire ved 14 dage i fugtig jord i køleskabet og så udså om foråret.

Kvan er en toårig plante i skærmplantefamilien. Den danner det første år blot en bladplante – stor, grøn og frodig bliver den. Andet år skyder den i juni-juli en ca. 150 cm høj stængel med en kuglerund skærm med små gul-grønne blomster.

Den har kraftige, runde stængler som er rillede og hule. Dens latinske navn Archangelica betyder ærkeengel, og planten skulle have været anvendt mod pest.

Kvan har en lang forhistorie som kulturplante, og er en af de første planter, der blev dyrket i Danmark i særlige kvangårde. Også i de andre nordiske lande, Færøerne, Grønland og Island, har planten haft stor betydning før i tiden, hvor den naturlige forekomst af vitaminrige grøntsager var og er knap.

Alle dele af kvan kan spises. Roden kan koges, frøet bruges som krydderi, Stænglerne koges eller stødes og de friske blade bruges som salat.
Kvanstilkene er også brugt som ingrediens i marmelade, syltetøj og geléer og er ingrediens i Benediktinerlikør. De friske kvanstængler kandiseres og kendes som confiture d’angelique og kan købes i specialbutikker. Ifølge Miljø- og Fødevareministeriets planteliste bør planten dok kun spises i begrænset mængde.

Kvan vil helst stå fugtigt og ses tit ved bredden af åer og søer, samt sumpede områder. Den tiltrækker mængder af insekter og frøet er vintermad for fugle.

Kvanfrø er kuldespirende, så de udsås bedst om efteråret. Dog kan man få kvan til at spire ved 14 dage i fugtig jord i køleskabet og så udså om foråret.

Vægt 8 g