Klinte – Agrostemma githago

20,00 DKK

Klinte er i familie med nelliken. Kronen er stor med 2-3,5 cm lange lysviolette kronblade, der har svage indbugtninger i spidsen. Farven kan nuancere fra det helt lys-lilla til den mørke rødlige lilla.

Klinte har lang blomstringstid, og er derfor et godt spisekammer især til de mindre insekter.

Så den direkte på friland april-juni – meget nem at dyrke fra frø. Frøene er store, sorte og nyreformede, ca. 3 mm lange og spirer nemt.

Kategori: Tag:

Klinte er udbredt i hele det europæiske og asiatiske område. Oprindeligt hjemmehørende i de østlige middelhavslande, men spredtes herfra med korndyrkningen over det meste af Jorden ligesom kornblomst og valmue. Før i tiden var den også meget almindelig hos os, men er i dag næsten forsvundet på grund af effektiv rensning af såsæden.

Meget let og yndefuld etårig sommerblomst med fine lyslilla blomster. Planten bliver 30-60 cm høj og har smalle, spidse blade i grøn-grå tone.

Klinte er i familie med nelliken og ofte noget grenet foroven. Planten er noget håret på blade og stængel. Kronen er stor med 2-3,5 cm lange lysviolette kronblade, der har svage indbugtninger i spidsen. Farven kan dog nuancere fra det helt lys-lilla til den mørke rødlige lilla. Bægerbladene er på karakteristisk vis længere end kronbladene og rager frem over disse.

Bladene sidder parvis og er sammenvoksede ved basis, er smalt lancetformede til næsten linjeformede og indtil 13 cm lange.

Så den direkte på friland april-juni – meget nem at dyrke fra frø. Frøene er store, sorte og nyreformede, ca. 3 mm lange og spirer nemt.

Hele planten er lidt giftig. Den indeholder det i tarmen letoptagelige saponin githagin, især i frøet. Spises frøet eller planten viser forgiftningen sig ved ‘hovedpine, svimmelhed og lette kramper.

Er dog en god insektplante og frøet sidder i høje frøstande hele vinteren og er vintermad til fuglene, der ikke har problemer med den svage gift. Indeholder både nektar og pollen i moderat mængde. Den kommer med rigelige mængder af blomster og har lang blomstringstid, og er derfor et godt spisekammer især til de mindre insekter.

Vægt 8 g