Beskrivelse

Jakobsstige er en gammel flerårig bondehaveplante, som passer godt i et blandet blomsterbed sammen med akelejer, gemserod, kejserkrone, bonderose (pæon) og floks. Den kan også plantes i større grupper i et staudebed eller som bundplante i en lys “skovbund” mellem større buske og frugttræer. I blomsterengen er den ligeledes velegnet.

Bladene hos Jakobsstige består af mange regelmæssigt stillede småblade, der kan minde om trinnene på en stige, og navnet er hentet fra jakobsstigen i 1. Mosebog. Det botaniske navn har sin oprindelse i græsk polemos = strid, efter en kamp mellem to sagnkonger om, hvem af disse der først havde opdaget plantens helbredende egenskaber. Jakobsstige har en krybende jordstængel, hvorfra de oprette, indtil 80 cm høje bladbærende stængler skyder frem. Blomsterne er hjulformede, klart himmelblå med gule støvknapper.

Jakobsstige vokser bedst i en let, næringsrig og fugtig jord, men kan dog også trives på sandjord. Den blomstrer bedst i fuld sol, men udvikler sig også ganske pænt i halvskygge. Væksten er ikke særlig kraftig, og den kan let kvæles af kraftigere voksende naboplanter, som derfor må holdes på afstand.

Jakobsstige formeres ved deling af ældre planter i det tidlige forår eller straks efter afblomstringen i august. Arterne kan også formeres ved frøudsæd, og hvor forholdene tiltaler planten, formerer den sig let ved selvsåning. Udplantning og omplantning i april eller august. Nedskæring af den visne top bør ikke foretages om efteråret, men vente til det tidlige forår.

Det er nemt at så jakobsstige, frøene er spirevillige. De kan sås hele året – er særlig velegnede til koldsåning i vinterhalvåret. Ved såning i løbet af efterår/vinter, vil frøene spire det efterfølgende forår.

Jakobsstige er en god insektplante med megen nektar og besøges af mange sommerfugle, bier og svirrefluer. På biavlernes liste står den til 3 (højest) som kilde til nektar og 2 som kilde til pollen.

https://www.biavl.dk/medlemmer/wp-content/uploads/2016/05/Biplantekalenderen-2013.pdf.