Hjulkrone – Borago officinalis

20,00 DKK

Hjulkrone er etårig og en absolut skønhed med sine isblå blomster, der blomstrer fra juni til oktober.

Selvsår nemt. Et fint spisekammer for insekter.

Kategori: Tag:

Hjulkrone er etårig og sætter isblå blomster og blomstrer over en lang periode. Stammer oprindeligt fra Middelhavsområdet, og det er er sandsynligvis munkene eller korsfarerne som har bragt frøet til Danmark for mange århundreder siden.

Hjulkrone har haft mange funktioner. Den er blevet spist, de unge sprøde blade i salater og de dekorative blomster som pynt. Den indgår i te-blandinger og frøet indeholder værdifuld GLA-olie, som udvindes ved presning. I dag har man dog fundet ud af at planten kan indeholde et kræftfremkaldende stof, og Fødevarestyrelsen fraråder i dag at spise planten. Dog kan frøet stadig anvendes til olieproduktion.

For insekterne er Hjulkrone et fint spisekammer. Den indeholder både nektar og pollen og insekterne flokkes om den.

Derudover er den en absolut skønhed med sine isblå blomster. Frøene er let at fremdrive og kimplanterne er let genkendelige. De bliver rimelig store og lysegrønne, så de er lette at fjerne, hvis der kommer alt for mange Hjulkrone. Den selvsår nemt.

Planten bliver ca. 60 cm høj og dens blomstringsperiode er juni til oktober. Den sætter blomster hele sommeren igennem. Den skal placeres solrigt.

Vægt 8 g