Glat Vejbred – Plantago major

20,00 DKK

Vejbred vokser stort set overalt. Kan sås direkte på friland hele året – også i den kolde periode. Bland frøet med lidt fint sand og drys blandingen ud ovenpå jorden. Riv let og vand forsigtigt, så alle de små frø ikke bliver skyllet væk. Dækkes blot med et tyndt lag jord.Flerårig. Kan sås både forår og efterår.

40-50 frø pr. pose.

De fleste kender nok Glat Vejbred, som gror vildt ved veje og i græsplæner. Det er en flerårig plante, og rottehalerne (frøstandene) bliver cirka 30 cm høje.

Glat vejbred og de andre vejbred-arter har linjeformede blade med buestrengede nerver. Bladene sidder som oftest i roset ganske fladt ned mod jorden, hvorimod blomsterstanden står rank op i godt 30 centimeters højde. Glat vejbred har meget brede blade, som nærmest klamrer sig til jordoverfladen. Blomsterne, som sidder tæt op ad blomsterskaftet, er helt små og hvide.

Glat vejbred er ret almindelig overalt i Danmark. Den fandtes ikke oprindeligt i landet, men menes at være kommet hertil, da landbruget blev indført for ca. 6.000 år siden.

Glat vejbred er meget tolerant over for slid og nedtrampning, og derfor har den fundet sig en niche i vejkanter, på gårdspladser og på fortove.

Lægemiddel

Glat vejbred har en lang historie som lægemiddel mod mange forskellige sygdomme, især angives den at være sårhelende og blodrensende, hvilket stemmer fint overens med, at den i lægevidenskaben er dokumenteret bakteriehæmmende.
Vejbred indeholder bl.a. iridoider, der forøger nyrernes udskillelse af urinsyre, flavonoider, der er hæmmer betændelse, og garvestoffer. Planten kan både bruges frisk og tørret.
Det er bladene, der er blevet brugt medicinsk, og allerede de gamle græske og romerske læger brugte den og roste dens virkninger.
Frøkapslerne indeholder et slimlag som opsuger fugt og anvendes i dag som maveregulerende middel.
I Danmark har Vejbred været brugt siden middelalderen, hvor saften fra bladene blev gnedet ind i huden mod hævelser. I 1648 nævnte Simon Paulli, at blade og frø af glat vejbred blev solgt på apoteker og anvendt mod alle former for betændelse.
Christoffer Columbus bragte vejbred med til Amerika, hvor den hurtigt bredte sig. Indianerne kaldte den derfor ‘den hvide mands fodspor’. Måske bredte den sig så villigt, fordi man tidligere puttede Vejbred i træskoene for at forebygge gnavesår, når man skulle vandre langt.

Spiseplante

Vejbred har også været brugt til andet end medicin. Glat Vejbred er i familie med Lancetbladet Vejbred og ikke mindst Strandvejbred, som før i tiden er blevet dyrket og solgt på markeder.
Særligt i marsken og op langs den jyske vestkyst har bladene været en yndet spise i 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet på samme måde som syre-planten. Blade bruges stadig i det asiatiske køkken bla. som kåldolmere. Bladene koges, da de indeholder garvesyre og kan være lidt bitre.

Frøstandene er vintermad for vilde fugle og blev tidligere brugt som foder til kanariefugle.

Glat Vejbred og insekter

Vejbred er primært vindbestøvet, og som hos mange vindbestøvede arter er der forskel i timingen i blomstringen hos det enkelte individ, således at hunblomsterne blomstrer først. Derved undgås, at hanblomsterne bestøver deres ‘egne’ hunblomster med pollen.

Selv om planten er vindbestøvet har den stor betydning for små insekter som skjulested – især om vinteren, da planten overvintrer med grønne bladrosetter.

Vægt 8 g
Spiseplante

Lægeplante

bakteriehæmmende, maveregulerende, sårhelende