GEDERAMS – Epilobium angustifolium

20,00 DKK

Gederams ynder en solrig og næringsrig jord. Danner først en bladroset og senere skyder blomster-stænglen op i 1-1,5 m. højde. Flotte lilla farver.
Tiltrækker et væld af insekter. Blomstrer juli–september.
Meget fine frø. Dækkes let eller rives let ned i jorden. Flerårig.

Gederams er udbredt i Mellemøsten (Lilleasien til Iran), Europa (Island til Rusland), Centralasien (Ural til Kamtjatka) og Nordamerika (Grønland til Colorado), og arten vokser på hele den skandinaviske halvø og i Danmark. I Norge er planten udbredt helt nord til Finmarken.
I Danmark er den meget almindelig og kendt fra hele landet. Gederams ynder lysåbne voksesteder og gerne en svagt fugtig og sur bund med et højt indhold af næringsstoffer.

Gederams skyder meterhøje blomsterstængler op og blomsterne åbner sig først nederst og senere helt i toppen. Som insektplante er Gederams helt suveræn. Den tiltrækker bier af alle slags, svirrefluer, sommerfugle og planten er desuden vært for larverne fra en af vores største natsommerfugle, Dueurtsværmer.

Frøene kan ligge meget længe i jord, før de aktiveres ved, at jorden rodes op. Planterne breder sig kun lidt i jord, der ikke har været “luftet”.

På russisk hedder Gederams Ivan-tjaj (Ivan-te eller Johannes-te). Den laves af friske gederamsblade, som fermenteres og tørres. Denne te blev brugt under verdenskrigene, men er stadig meget almindelig i Rusland. Den kan også bruges til at koge suppe på.
Planten er så jernholdig, at skeen, tænder og tunge kan blive helt sorte og er god til ammende kvinder.

Hvis man har mange Gederams kan man lave saft af blomsterne  – som hyldeblomstsaft og de unge skud kan spises som asparges.