Læge- og nytteplante
Både blomster og blade er blevet brugt medicinsk overalt, hvor den har vokset, og den nævnes i lægebøger allerede fra 1400-tallet mod så forskellige lidelser som lårsmerter, forstoppelse, malaria, hoste og betændte sår.
Der findes mange optegnelser om, at man tidligere har brugt afkog af planten mod hæmorroider, og den er nævnt i lægemiddelfortegnelsen (farmakopeen) i 1772.
Men kongelys har også været brugt mod rotter og mus og man sagde, at dyrene ikke kom igen, hvis de først havde lugtet planten.
De lange visne blomsterstande er blevet dyppet i stearin eller bivoks og brugt som fakler.
Insektplante
God pollen og nektarplante, som har en lang blomstringstid. Tiltrækker særligt bier og svirrefluer.
Filtbladet Kongelys (Verbascum thapsus) er værtsplante for den store natsværmer Kongelys-hætteugle.