Alm. Kællingetand – Lotus corniculatus

20,00 kr.

Kællingetand trives på næringsfattige overdrev i fuldt sollys. Den er kvælstofsamlende og bliver 10-30 cm høj. Vigtig insektplante for bla. Blåfugl og Gråbåndet Bredpande. Flerårig med lang blomstringstid. Kan udsås forår og efterår.

Indhold: Nok til ca. 50 planter.

Beskrivelse

Almindelig kællingetand  (Lotus corniculatus) er – trods sit noget nedladende navn – en fin lille plante, der gror vildt i den danske natur, men som også fint kan finde sin plads i haven. Kællingetand er en lav, næsten krybende, plante, der lyser op med sine blomster fra solskinsgule til orange – og begge farver ses for det meste på planten samtidigt.

Frø af kællingetand kan sås hele året – også i den kolde periode. Læs mere om frøformering af stauder under ‘Om at så‘. De fleste flerårige planter (stauder) blomstrer først på andet-året, men sås frøene af kællingetand direkte på voksestedet senest i marts-april, vil de næsten altid nå at blomstre allerede samme sæson. Blomstringen er lang – fra maj til september.

Kællingetand trives bedst i sol og vil gerne have lidt plads at brede sig på. Den trives bedst på et relativt tørt voksested og som mange vilde planter tåler den en næringsfattig jord.

Gråbåndet Bredpande
Gråbåndet Bredpande

Insekplante

Kællingetand dyrkes især fordi den øver en stærk tiltrækning på den smukke sommerfugl, Blåfuglen. Blåfugle hører til gruppen af dagsommerfugle og holder af kællingetandens nektar. Og man behøver ikke at være sommerfuglekender for at frydes over disse smukke, blå sommerfugle.

Også andre danske storsommerfugles larver lever af denne plante. Den er vært for hele 8 arter som f.eks. Gråbåndet Bredpande.

Yderligere information

Vægt 8 g